Baseret på forskning udført i OrganicTargets4EU-projektet opsummerer denne artikel vurderingen af viden- og innovationssystemerne i økologisk landbrug, akvakultur og værdikædeaktører. Adgang til information, proaktiv vidensudveksling og løbende vidensopdatering er grundlæggende i alle socioøkonomiske systemer. I forbindelse med nutidens fødevareproduktion og stigende miljømæssige udfordringer er det kritisk vigtigt at have en veletableret dialog mellem videnskab, praksis og politik, kendt som landbrugets videns- og innovationssystem (AKIS). Et velfungerende AKIS er helt afgørende for at nå EU's ambitiøse mål, der er skitseret i EU's Farm-to-Fork (F2F) og biodiversitetsstrategier inden for rammerne af den europæiske grønne pagt. Strategierne sigter mod, at mindst 25 % af EU's landbrugsjord skal dyrkes økologisk inden 2030, og at økologisk akvakultur skal øges betydeligt (økologiske F2F-mål). At øge andelen af økologisk landbrug op til 25 % er et vigtigt mål for at forbedre bæredygtigheden i landbrugsfødevaresektoren i Europa. Det vil betyde en tredobling af den nuværende andel af økologisk landbrug i EU på kun få år. De nye strategiske planer for den fælles landbrugspolitik 2021-2027 i EU's medlemsstater afspejler ofte AKIS' særlige betydning for at nå de økologiske F2F-mål. Men det er stadig uklart, hvordan målene skal nås, og hvordan de skal implementeres. Det europæiske Horizon-projekt OrganicTargets4EU analyserer den nuværende tilstand af AKIS for økologi i otte fokuslande (Østrig, Danmark, Tyskland, Italien, Frankrig, Ungarn, Rumænien og Grækenland). Baseret på identifikationen af de vigtigste lock-ins fremhæver analysen lande- og sektorspecifikke foranstaltninger til udvikling af AKIS for økologi, der er nødvendige for at støtte og opskalere økologisk landbrug, akvakultur samt forarbejdning og detailhandel.
Et klart billede af den nuværende situation som grundlag for forbedring af AKIS for økologi
OrganicTargets4EU analyserer videns- og innovationssystemer gennem ekspertinterviews, onlineundersøgelser og kortlægning af AKIS-interessenter i de 8 fokuslande. Vurderingen dækker de organisatoriske karakteristika for AKIS i hvert land med fokus på politisk baggrund, rådgivning, uddannelse samt forskning og innovation. Baseret på de identificerede begrænsninger og muligheder er der udarbejdet anbefalinger til den videre udvikling af AKIS for økologi. For økologiske forarbejdningsvirksomheder og detailhandlere indeholder rapporten en analyse af den støtte, de får, samt deres behov for viden og information.
Mangel på institutionaliseret finansiering og mangel på videnoverførsel, udveksling og uddannelse er centrale barrierer
I økologisk landbrug afslører den aktuelle status for AKIS for økologi forskellige udviklingsniveauer blandt fokuslandene. Lande med større økologiske sektorer har mere national politisk støtte og samarbejde i veletablerede netværk af aktører. Men et velfungerende økologisk AKIS er afhængigt af konventionelle AKIS-aktører og deres villighed til at støtte økologisk landbrug. EU-programmer som EIP-AGRI spiller en afgørende rolle i udviklingen af AKIS, især i lande med begrænsede offentlige initiativer. I lande med et mindre udviklet AKIS for økologi overtager private markedsaktører ofte AKIS-funktionerne. Overordnet set er lokale bånd og netværk vigtige videnscentre, men de kompenserer også for manglerne i de økologiske bestemmelser i AKIS. AKIS for økologi er karakteriseret ved en mangel på institutionaliseret finansiering, ved mangler i vidensoverførsel og -udveksling, samt ved en mangel på institutionaliserede uddannelsesprogrammer for landmænd og rådgivere med fokus på økologi. Emner om økologi i AKIS er hovedsageligt relateret til produktion og tekniske spørgsmål, hvilket kun dækker en del af læringsspektret i det økologiske videnssystem. Inden for økologisk akvakultur afslører analysen en lille, men dedikeret sektor med delvist funktionelle netværk. På trods af et tæt samarbejde mellem aktørerne er videns- og innovationssystemet (AKIS) for økologisk akvakultur endnu ikke tilstrækkeligt etableret til at give landmændene den nødvendige støtte. Blandt de vigtigste hindringer er fraværet af politiske strategier til støtte for AKIS og mangel på konkrete mål i EU's strategier til støtte for sektorens vækst. Evalueringen af AKIS inden for økologisk forarbejdning og detailhandel afslører forskelle i støttestrukturer. Nogle lande har veletablerede systemer med samarbejde mellem nøgleaktører, selvom man fortsat bør prioritere praksisorienteret forskning, uddannelse og træning. I modsætning hertil er lande med mindre etablerede støttesystemer afhængige af et begrænset antal aktører og er præget af en lav tilgængelighed og adgang til viden og information, træning og uddannelse. Samlet set er AKIS inden for økologisk forarbejdning og detailhandel udfordret af manglende overblik over tilgængelig viden og relevante vidensformidlere samt mangel på økologisk indhold i rådgivning, uddannelse og træning.
Omfattende politiske rammer, målrettet finansiering og kapacitetsopbygning i hele værdikæden er nøglen til at fremme AKIS for økologi.
For økologisk landbrug er det vigtigt at fremme en sammenhængende politisk ramme på nationalt plan, der giver støtte og institutionaliseret finansiering til et AKIS-samarbejde for økologi. Denne politiske ramme bør prioritere forskningskapacitet og lette vidensudveksling inden for fødevareforsyningskæden. Desuden er et strategisk fokus på den langsigtede vision for forskning i økologisk landbrug og integrationen af omfattende økologiske læseplaner i uddannelses- og træningsprogrammer også vigtige skridt. Samlet set kræver den videre udvikling af økologisk landbrug en øget udveksling og samarbejde mellem uafhængige forskere, rådgivere og landmænd, hvor praksisorienteret viden udvikles og udveksles i en deltagerorienteret tilgang. Hvad angår økologisk akvakultur, er der behov for en institutionel opstartsmekanisme, der understøttes af en klar vision for sektoren, der involverer alle aktører i værdikæden og tjener som grundlag for sektorstrategier, handlingsplaner og finansieringssystemer. For at udvikle markedet er det nødvendigt at integrere økologisk akvakultur i rådgivningssystemer og uddannelse og at implementere en forbrugerorienteret kommunikationsstrategi. Hvad angår økologisk forarbejdning og detailhandel, er der behov for uafhængig, kvalificeret og økonomisk overkommelig rådgivningsstøtte for at drive en vellykket udvikling af det økologiske marked. Dette omfatter adgang til eksisterende viden, inddragelse af offentlige politiske institutioner og tættere samarbejde mellem nøgleorganisationer og -aktører. Specifik støtte til innovation samt integrerede økologiske læseplaner i uddannelsen af forarbejdningsvirksomheder, detailhandlere og forbrugere er også afgørende - især i lande med mindre etablerede støttesystemer.
Konklusion
EU har formuleret en klar målsætning om at fremme den økologiske sektor med dens samfundsmæssige, økonomiske og miljømæssige fordele. Økologisk landbrug er et vidensintensivt landbrugssystem. Etablering og fremme af et AKIS-samarbejde er derfor nøglen til at støtte landmænd, rådgivere og forskere inden for økologisk landbrug, akvakultur og værdikæden. Analysen viser, at for at videreudvikle den økologiske sektor er der behov for en stærkere politisk og institutionel indsats for at etablere et sundt og bæredygtigt økologisk videnssystem blandt økologiske aktører.
Yderligere information
Downloads